Argentina

article-argentina

Argentina er uden tvivl et af de smukkeste lande i verden og fantastisk at opleve som udvekslingselev. Landet har en utrolig rig og smuk natur, en meget venlig og imødekommende befolkning og et godt uddannelsessystem. Argentinere er generelt meget venlige og imødekommende, og det er som udgangspunkt nemt for udvekslingselever at falde til og komme i kontakt med lokalbefolkningen. At leveomkostningerne er forholdsvis lave har bestemt også sine fordele.

Befolkningen og kulturen i Argentina er en blanding af latinamerikansk og europæisk især italiensk og spansk. Menneskene er meget åbne, venlige og imødekommende. Du vil nok blive meget overrasket over deres indstilling til at få det mest optimale ud af enhver situation og mulighed. De viser mange følelser og er meget åbne over for mennesker, der ønsker at lære om deres land, kultur og sprog.

Som udvekslingselev i Argentina får du mulighed for at udforske de utrolig mange forskellige landskaber, som landet tilbyder. Hver region i Argentina har sit eget spændende kendetegn. Du vil kunne opleve store forskelle fra Andesbjergene i syd til ørkenen i nord, og den fantastiske vildmark der strækker sig fra Patagonia til Ushuaia, som er verdens sydligste by. Med sine store klimavariationer er Argentina en perfekt blanding af bjerge, jungle, badestrande, vandfald, gamle traditionelle byer og meget moderne byer.

For at kunne deltage på vores udvekslingsprogram i Argentina skal du være mellem 15 og 18 år ved afrejse.

Forberedelseskursus

Opholdet i Argentina begynder med et 5 dages forberedelseskursus. Her har du mulighed for at møde andre elever, som er i præcis samme situation som dig. Kurset er med 20 timers spanskundervisning tilpasset dit niveau samt en aften med argentinsk kultur. Under forberedelseskurset i Córdoba kommer du til at bo hos en nøje udvalgt værtsfamilie. Kurset er inkluderet i programprisen.

Udover forberedelseskurset på 5 dage i Córdoba har Aspects elever mulighed for at tilmelde sig et 2 ugers forberedelseskursus med 40 timers spanskundervisning. Kurset foregår ligeledes i Córdoba og ligger i forlængelse af forberedelseskurset på 5 dage og lige inden skolestart. Eleverne bliver indkvarteret hos private familier. Henvend dig til vores kontor for information om prisen på kurset.

Spanskkundskaber

Det er ikke et krav at have modtaget spanskundervisning i skolen for at komme til Argentina på udveksling. Dog er det nødvendigt at tilegne sig et minimum af spansk, før man tager af sted for at kunne deltage aktivt i dagligdagen og følge undervisningen på skolen. Deltagelse i forbere- delseskurset på 2 uger i Córdoba anbefaler vi især de elever, der ikke har haft spansk i skolen. Forberedelseskurset ligger i forlængelse af forberedelseskurset på 5 dage og lige inden skolestart.

Placering og værtsfamilie

Aspects elever bliver placeret i det meste af Argentina, hvoraf hovedparten bliver placeret i Córdoba, Buenos Aires, Salta, Jujuy, Catamarca, Santa Fé og i mindre byer i Patagonien.

Familien spiller en stor rolle i den argentinske hverdag. En typisk argentinsk familie består af en mor, en far og 2-3 børn. Det er meget almindeligt at samles med venner og familie til søndagsfrokost. Her har udvekslingseleven rig mulighed for at opleve, hvad det vil sige at have en stor familie og derigennem lære andre argentinere at kende.

Fritid

Du kan bruge din fritid i de mange sports- og kulturelle aktivitetsklubber. På nogle skoler er der sports- og kulturelle aktivitetsklubber, hvor man kan tilmelde sig kurser.