Skolesystemet i New Zealand

Regeringen i New Zealand har satset stort på uddannelsen i den videregående skole, og det har givet resultater. OECD’s PISA Program for International Student Assessment har kåret det videregående skolesystem i New Zealand som det 7. bedste i verden. De har samtidig kåret studerende på den videregående skole som 6. bedst i verden indenfor læsning, matematik og naturvidenskab.

Nayland College

Aspect-elever som rejser på udveksling til New Zealand får en unik mulighed for at gå på privatskolen Nayland College i Nelson, som ligger nordligst på den sydlige ø. Nayland College er kendt for sit udvekslingsprogram og de mange muligheder, skolen tilbyder de internationale studerende. Nayland College har en topplacering i New Zealand i forhold til sit akademiske, sportslige og kulturelle program. Skolen har omkring 1.300 elever i alderen 13-18 år, hvoraf omkring 70 er internationale udvekslingselever. Det populæreste og måske mest spændende fag ved Nayland College er “Outdoor Education”. Får du ikke mulighed for at vælge faget, er det alligevel muligt for dig at deltage i de forskellige skoleudflugter, som

“Outdoor Education” tilbyder. Her kommer du til at opleve Kiwi-naturen og kulturen, når den er bedst. Vælger du at tage dit udvekslingsår i New Zealand på Nayland College, kan du, inden du tager af sted, få oplyst hvilke fag der tilbydes på skolen.

Skolen begynder i februar og slutter i december, men udvekslingselever rejser i juli (New Zealands vinter) og kommer tilbage i april året efter. På den måde for eleverne mulighed for at være med i eksaminer og deltage på to forskellige klassetrin. Ved at tage af sted i juli måned begynder vores udvekslingselever i termin 3 og tager derefter termin 4. Efter en lang sommerferie i december og januar fortsætter eleverne i termin 1 og 2 på næste klassetrin. Der går normalt omkring 19-24 elever i hver klasse, og en skoledag begynder typisk omkring kl.9 og slutter kl.15. Nayland College tilbyder generelle fag som engelsk, matematik, kemi, historie og geografi men også lidt anderledes valgfag som turisme, sportsstudier, it relaterede fag, økonomi, japansk, Maori etc. På skolen er der også sportshold indenfor f.eks. nationalsportsgrenene rugby og cricket, men der findes selvfølgelig også sportsgrene, som man kender fra Danmark. Derudover arrangere skolen ofte udflugter som f.eks. kano-, surf- og campingturer. Det er også muligt at tilmelde sig fritidsaktiviteter, der ikke er i skoleregi.

Tag kontakt til Aspect-kontoret for yderligere information.