Spanien

article-spainOplev Spanien på en helt ny måde. Selvom du måske har besøgt Spanien i din ferie, så vil et ophold som udvekslingselev give dig en helt speciel oplevelse af dette fantastiske land. Er du interesseret i at bo i en bestemt by, har du med Aspect mulighed for placering i Madrid, Malaga, Sevilla, Cadiz, Valencia, Granada og Alicante.

Du kan tilmelde dig forberedelseskursus i Madrid, hvor du på 3 uger får en omfattende og spændende introduktion til sproget og landet. Kurset er en kombination af kultur og sproglære, og der bliver arrangeret ture med fokus på det sociale aspekt. Kurset minder om en traditionel sprogrejse, hvor du bor hos en værtsfamilie. Henvend dig til vores kontor for information om prisen på kurset.

Spansk er et verdenssprog, der tales eller forstås af lige så mange mennesker som engelsk. Du har mulighed for at lære at tale og forstå spansk rigtig godt, når du bor og studerer i Spanien. Som en del af en almindelig spansk familie får du et unikt indblik i, hvordan spanierne lever.

Spaniere er generelt meget familie- minded, og du vil formentlig hurtigt komme til at føle dig som en del af familien og deltage i familie middage og sammenkomster, deltage i “fiesta” og lære at holde “siesta”. Grib chancen og oplev Spanien som udvekslingselev.

Programstart er i august for de elever, der skal på camp, og medio september for de elever der ikke deltager i camp og skal direkte til deres værtsfamilie.