USA

article-usaUSA er uden sammenligning “the land of opportunity”, og interessen for det enorme land vokser stødt. At vælge et år på High School i USA vil give dig værdifulde erfaringer og kundskaber , som du kan drage nytte af senere i livet. Du kommer til at tale flydende engelsk, får kendskab til den amerikanske kultur, får venner fra hele verden, og du vil lære at håndtere nye situationer og udfordringer.

I USA siger man, at den tid man går på High School er den bedste tid i ens liv. Grunden til dette er, at en amerikansk High School er så meget andet end studie. Der er mange muligheder for at deltage i aktivitetsklubber og dyrke forskellige sportsgrene og andre fritidsaktiviteter, hvilket giver et godt grundlag for nye bekendtskaber.

At beskrive mulighederne, som hver stat byder på i detaljer er umuligt. Men har du spørgsmål om specielle områder, skoletilbud, fritidsaktiviteter og sport, vil vi hjælpe dig, så godt vi kan, med at finde svarene på, hvordan din hverdag i USA kan udfolde sig. Aspect har repræsentanter over hele USA. I hver eneste stat – og helt ud i de mindre byer, hvor du bliver placeret. Det betyder, at vores amerikanske kolleger kender til lokalområdet og ved, hvordan de skal hjælpe dig og din værtsfamilie med at få en god oplevelse under dit ophold.

I løbet af året kan du vælge at tage med på sightseeingture til forskellige regioner i USA. Disse ture tilbydes til fornuftige priser af Explore America Tours, som er en af vores samarbejdspartnere. Mange udvekslingselever har kaldt disse ture for nogle af årets højdepunkter. Læs nærmere om Explore America turene under afsnittet “Rejser i USA”.

Hver enkelt af de 50 amerikanske stater er som et selvstændigt land, hvor mange af dem er meget større end Danmark. Du kan ønske Regionsvalg, hvor du beslutter dig for en specifik region, du godt kunne tænkt dig at blive placeret i, jf. afsnit om Regionsvalg. Du kan også vælge, at Aspect suverænt beslutter, i hvilken af de mange spændende stater, du bliver placeret. USA er en verden af muligheder, og uanset hvilken region og stat du bliver placeret i, vil vi gøre os umage for at lægge tingene til rette, så dit ophold bliver så vellykket som muligt.