Rejser i USA

Explore America Tours

Tag med på en fantastisk USA-oplevelse! I samarbejde med rejsearrangøren Explore America tilbyder vi vores elever spændende oplevelsesrejser i USA. Gennem de seneste ti år har flere end 1000 af vores elever i løbet af et udvekslingsår benyttet sig af denne unikke mulighed for at møde nye venner og besøge andre dele af dette vidtstrakte land i trygge rammer. De populære grupperejser bliver garanteret et minde for resten af livet.

Hawaii Explorer 

Varme tropiske vinde, Stillehavets klare vand og øen Oahus hvide, ind- bydende strande er noget af det, som gør Hawaii til et perfekt rejsemål til afslapning og hygge med gode venner. Vi begynder med en køretur rundt i Honolulu, før vi opsøger nye seværdigheder, som har gjort denne amerikanske østat så populær og myteomspunden. På Oahu besøger vi den berømte North Shore, der hvor de massive bølger har skabt et mekka for professionelle surfere hele året rundt. I Turtle Bay svømmer vi rundt i et tropisk eventyr sammen med et utal af eksotiske fiskearter. Længere inde i landet ser vi blandt andet nærmere på, hvordan Hawaiis største landbrugsvare – ananasen – dyrkes.

Florida Explorer 

Se og nyd de enorme forlystelsesparker, de utrolige indkøbscentre (malls), de fristende strande og Everglades National Park. Med andre ord, tag med os til Florida og oplev et af verdens mest populære turistmål! Vi begynder vores rejse i Fort Lauderdale og ender i Orlando. På vejen kan du opleve Atlanterhavets flotte strande, besøge Floridas svar på Hollywood, South Beach og Ocean Drive. Ud over dette dukker The Terminator og hajen fra »Dødens Gab« op i Universal Studios, og i Disney World bliver det helt sikkert et mindre dramatisk møde med Mickey Mouse og Fedtmule!

Western Explorer

Grand Canyon er et af verdens mest utrolige syn! Med sine 1350 meter dybe kløfter og Colorado Rivers frådende vandmasser i bunden, er dette et imponerende syn. Vi begynder i Los Angeles og ender i Las Vegas. På vejen stopper vi blandt andet ved den kendte forlystelsespark Six Flags, Grand Canyon National Park og Colorado River. Sidst besøger vi Las Vegas – byen hvor spilleautomaterne aldrig holder ferie, og lysene aldrig slukkes. I den fascinerende spilleby spadserer vi langs den berømte The Strip og indtager et godt måltid på Hard Rock Cafe.
California Explorer

Her finder du alt – og lidt til! Hollywoods magiske filmindustri, det »seje« surferliv, flot natur og en smeltedigel af mennesker og forskellige kulturer er nogle af de ingredienser, som gør Californien til en oplevelse helt ud over det sædvanlige. I løbet af en indholdsrig uge giver vi dig et varieret indblik i Amerikas vestkysts unikke kultur. Vi besøger blandt andet Beverly Hills, Rodeo Drive, Santa Monica, den berømte Venice Beach, Hollywood Boulevard og kendte Melrose Avenue. Vores eventyr begynder i San Francisco og ender i Los Angeles.

East Coast Explorer

Langs den amerikanske østkyst finder du den ældste og måske rigeste kulturarv i hele USA. På vores rejse besøger vi kendte byer og mind- esmærker med historisk vingesus fra immigrationstiden, fra en periode med borgerkrig og frem til det moderne USA. Vi tager blandt andet et nærmere kig på Bostons Freedom Trail, New Yorks mange kendte monu- menter, Philadelphias Liberty Bell, Washington D.C.s Capitol Building og vender så tilbage til New York.

Vi tager forbehold for ændringer i ovennævnte rejser.