Din Værtsfamilie

En værtsfamilie er en typisk gennemsnitsfamilie. De er hverken rige eller fattige, men som folk er flest – gæstfrie og stolte af deres land og deres kultur. De glæder sig til at vise dig deres land, og samtidig ser de frem til at lære om Danmark og din kultur.

Vi udvælger værtsfamilierne på baggrund af deres engagement i kulturudveksling og interesse for fremmede sprog. Ligeledes fordi de vil have netop dig som »familiemedlem« på baggrund af de ønsker og interesser, du fortæller om i din ansøgning.

Din nye familie bliver dit vigtigste holdepunkt i et indholdsrigt og anderledes år. Husk at værtsfamilien ikke bare repræsenterer et sted at bo under dit skoleår, men at de også forventer, at du tager del i deres liv. Mange af vores familier har udvekslingselever boende hos sig år efter år og siger, at de har mindst lige så stor glæde af det som eleven selv. Det er med andre ord vigtigt, at familie og student trives med hinanden. Derfor er det vigtigt for os, at alle værtsfamilier indfrier strenge krav. Som vores elever, skal de udfylde et detaljeret ansøgningsskema og gennemføre et personligt interview med vores Områderepræsentant. Først når familiemedlemmernes baggrund, hjemmets tilstand, studentens værelse osv. er grundigt tjekket og godkendt, kan værtsfamilien åbne deres hjem for dig.

Familien får i de fleste lande ingen penge for at have dig boende, men i nogle lande får de dækket de fleste omkostninger til mad, osv. Disse venlige mennesker åbner deres hjem for dig, fordi de vil! Det er med stolthed og engagement, de påtager sig opgaven at introducere dig til livet i det pågældende værtsland. Du kan til gengæld glæde din familie ved at være en god ambassadør for dit land og dele din kultur med dem.

Når du i et helt år oplever hverdag og fest sammen med din værtsfamilie, vil du snart blive en del af familien. Denne unikke oplevelse kan du ikke opnå på nogen anden måde! Skoleåret i udlandet byder på mange nye udfordringer og spændende oplevelser.

Din værtsfamilie er en tryg base, som har de bedste forudsætninger for at udvikle sig til et livslangt venskab, fordi hver enkelt værtsfamilie:
– Udvælges af Aspect igennem personlige interviews
– Ønsker netop dig som et fuldgyldigt familiemedlem
– Er interesseret i dit land, din kultur og dit sprog
– Glæder sig til at ønske dig velkommen til deres land!hf