Under Opholdet

I alle programlande har vi et solidt netværk af samarbejdspartnere, som vi har arbejdet sammen med i adskillige år. Alle har de mange års erfaring med High School udveksling og ved, hvor der skal sættes ind, både når det går godt, men også hvis der opstår problemer.

Under hele dit ophold vil du have din personlige kontaktperson, som altid gerne vil hjælpe dig. Der kan opstå mange situationer under et ophold i udlandet, der gør, at man har behov for hjælp og vejledning. Derfor sørger vi for, at du altid kan få den rådgivning og assistance, som du har brug for.

Allerede inden du ankommer, vil din kontaktperson have besøgt din værtsfamilie og talt med dem om, hvad det betyder at have dig som en del af deres familie.

Efter din ankomst vil din kontaktperson besøge dig og værtsfamilien (eller invitere jer og andre elever og familier til et møde) for at byde jer alle velkommen. Ved dette møde vil kontaktpersonen sørge for, at I alle ved, hvordan I skal kontakte ham eller hende og samtidig gennemgå nogle af de vigtigste regler for opholdet.

Din kontaktperson vil altid være til rådighed, hvis du får behov for hjælp under opholdet. Erfaringsmæssigt ved vi, at du får hurtigere hjælp ved at bruge din kontaktperson end ved at ringe hjem til dine forældre i Danmark